Besøg vores klinik
Næstvedvej 2C, 1. sal - Sundhedshuset.
Fensmark, 4684 Holmegaard
Åbningstider
Se vores åbningstider nederst på siden

Diabetes Behandling 

Klipning af negle, beskæring af hård hud og ligtorne. Vejledning i pleje af fødderne, samt vejledning i sko, aflastninger og indlæg. 

 

Årsstatus 

Der ydes tilskud til fodstatus, og evt. fodbehandling. Egen læge kan henvise med tilskud fra Danske Regioner §54. 

Ifølge loven om tilskud til diabetespatienter der trådte i kraft 1 juni 2011, er det udfaldet af fodstatus der bestemmer, hvor meget tilskud der kan opnås. Årsstatus udføres primært hos patienter med diabetes.

For at forebygge fodsår er det vigtigt, at man som diabetikker behandler sine fødder korrekt og med større omhu. En årsstatus giver et grundigt overblik over føddernes status. Det er vigtigt, at følgesygdomme opdages så hurtigt som muligt, så målrettet behandling og vejledning kan sættes i gang.  

En årsstatus er en grundig neurologisk undersøgelse, samt vurdering af kredsløb, ledbevægelighed, muskelkraft, gangafvikling, fejlstillinger og smerter i bevægeapparatet. Ligeledes ses der efter forandringer i hud og negle. 

Denne undersøgelse afsluttes altid med individuel vejledning og du får udleveret en kopi af årsstatusskemaet. Samtidig sendes elektronisk information om den årlige status til egen læge.  

Her kan du læse mere om den diabetiske fod.

Diabetes 1 og 2 

Hvis du har diabetes type 1 eller 2 skal du passe ekstra godt på dine fødder. Der er en risiko for følgesygdomme, som nedsat følesans, kredsløbsforstyrrelser, og sår som har svært ved at hele. 

Der er også andre ting, man som diabetespatient selv kan holde øje med. 

· Se på sine fødder hver dag, brug evt. et spejl, hvis du ikke kan se under fødderne. ·

· Hold øje med forandringer i huden, såsom rødme, små rifter og sår. ·

· Mærk efter i skoene hver dag, om der er små sten eller fremmedlegemer i skoen. ·

· Vær opmærksom på at skoen ikke er for lille. En fod med nedsat følesans kan ikke fornemme om skoen trykker. ·

· Gå ikke med bare fødder når du har diabetes. ·

· Tør godt mellem tæerne, for at undgå fugtigt miljø mellem tæerne. ·